
HVEM ER
IROS GRAFIX
Selvstændig grafiker gennem mere end to årtier, med arbejde udført eksternt fra tre kontinenter og en livslang kærlighed til grafisk design.
Christina Rosendahl
Fra bureau til selvstændig grafisk designer
– det hele begyndte i 2001
I 2011 tog historien en international drejning, da jeg fik mulighed for at arbejde fra Atlanta, Sydney og senest Madrid. En rejse, der har givet mig masser af inspiration, international erfaring og mulighed for at arbejde med mennesker og virksomheder på tværs af kulturer og kontinenter.
Selvom adressen har ændret sig undervejs, har mange af mine trofaste kunder fulgt med hele vejen, og det er en stor fornøjelse fortsat at samarbejde med dem og være med til at udvikle deres design.
Et godt forhold til mine kunder betyder alt for mig. Rejsen fra den første idé til det færdige resultat er altid præget af godt humør, god sparring, effektivitet og levering til tiden.
Jeg brænder for design og har et skarpt øje for detaljen. Jeg sætter en ære i altid at levere løsninger af høj kvalitet, uanset om opgaven er stor eller lille. Det vigtigste for mig er, at mine kunder får et design, de bliver glade for – og som de kan være stolte af.


